Opskriften er fra MiConfesion.dk
Idag har jeg lavet denne lækre og sunde asiatiske kyllingesuppe. Den smager fantastisk, den er billig, den og nem og hurtig at lave og man kan altid få ingredienserne. Nu hvor det sner og temperaturen er i minus, så er det godt med noget varm suppe. Der bliver til 6 personer, så jeg gemmer noget til frokost imorgen. Opskriften kan nemt varieres med andre grøntsager og personligt vil jeg næste gang undvære østershattene, men nu får i opskriften som jeg lavede den.
Du skal bruge:
300-500 g kyllingebrystfilet
Olie (til stegning)
1 1/2 liter vand (jeg brugte nok lidt mere, men ca.)
3 terninger hønsebouillon fra Knorr Organic
3 spks soyasauce
1 bundt forårsløg
150 g østershatte
100 g spidskål
1½ fed hvidløg
Ingefær
Du skal gøre:
– Skær kyllingfillet ud i små strimler som I bedst kan lide dem, og steg dem på en pande med olie.
– Rens østershattene, og steg dem på panden i ca. 4 minutter. Riv eller skær de stegte svampe i passende stykker.
– Rens forårsløgene, og skær dem i skiver. Snit spidskålen meget fint.
– Bring vand tilsat bouillonterninger i kog i en stor gryde. Tilsæt soja og lad det koge i ca. 5 minutter.
– Put alle ingredienserne i suppen og rør rundt. Smag til med ingefær og hvidløg (evt citron, chili etc).
– Server suppen. Bon appétit.